Jaguar og Daimler
reparation og service
Vi er specialister i klassiske engelske biler
Krejbjerg Cars Ltd/JyskJaguar er et engelsk selskab med over 40 års erfaring i bilbranchen. Vi råder over fagfolk indenfor mekanisk-, plade- , el-, træ- og interiørarbejde. (Chefen lærte selv i England hos Rolls Royce i 70erne). Lakering foregår eksternt, bl.a. af miljøårsager; men stadig topprofessionelt. Vi arbejder helst med biler fra 1950 til 1990 - der ligger vor største ekspertise og dem synes vi er smukkest og sjovest.
Vi kan kontaktes på info@jyskjaguar.dk , SMS 4020 4102. Mellem 0800 og 1300 vil vi ikke forstyrres af telefonopkald, haster Deres spørgsmål meget må De gerne sende en SMS, så kalder vi tilbage.
Krejbjerg Cars, 7 Petworth Road, Haslemere, Surrey GU27 2JB, UK er registreret i Companies House, Cardiff under selskabsnummer 6229677 og i Danmark som Krejbjerg Cars/JyskJaguar, Krejbjerggaard, DK 7361 Ejstrupholm CVR/SE 30938690. Værksted: Hjøllundvej, 7361 Ejstrupholm. Bank: Nordea Ejstrupholm.
Flexleasing af klassikere og veteranbiler
Har De en ikke afgiftsberigtiget – fx udenlandsk importeret; men ikke registreret klassiker - er flexleasing måske en mulighed for at få plader på vognen til en overkommelig pris via flexleasing.
Flexleasing er i dag udbredt og meget anvendt for især nye biler i den mellemste og meget dyre ende, fordelene ved de dyre biler er størst. Jo dyrere bil, jo højere registreringsafgiftsbesparelse. De meget høje etableringsomkostninger og lidt komplicerede regler bliver heller ikke så væsentlige.
En anden ulempe ved leasing generelt er jo, at der skal betales moms – ikke bare af bilens pris; men også af leasing afgiften, der betales således egentlig moms to gange af den samme bil. For virksomheder, der kan modregne momsen i virksomhedens almindelige momsregnskab betyder det ikke noget. Det gør det derimod for os private med en ”fornøjelses- eller søndagsbil”, vi må ”slippe slanterne straks” for at komme ud at køre i klassikeren, enten ved at betale registreringsafgiften på op til 180 %, eller betale moms af leasingydelsen.
Der er dog nu en gruppe bilentusiaster, heriblandt Krejbjerg Cars Ltd ( www.JyskJaguar.dk ), der har fundet en vej gennem afgiftsjunglen, og fået et forhåndstilsagn fra SKAT på legaliteten heraf. Denne model giver mulighed for en langt billigere vej til at få veteranen ud at rulle – på almindelige danske plader – i sæsonen, og yderligere få lidt ekstra sjov, som fx en ønskenummerplade.
Da der skal laves en noget kompliceret og helst udenlandsk selskabsstruktur i forbindelse med etableringen af leasingen, er det det næppe noget ”ikke specialister” selv kan arrangere; men de kan så ty til professionelle der kan hjælpe, som fx Krejbjerg Cars Ltd.Der har siden muligheden for flexleasing skabtes vist sig en underskov af raske entreprenører, som SKAT dog nu har fået luget gevaldigt ud i; men der er nu stadig nogen derude i den ”autofinancielle jungle”! Så pas godt på og hold dig til nogen med gode referencer!
Det med SKAT kan også give et andet problem – den helt urimelig langsomme sagsbehandling. Den er nu nok lidt politisk betinget, da provenuet ved bilregistreringsafgifter er et astronomisk beløb i finansloven, som ingen politiker kan undvære uden, at det gør ondt et eller andet sted!
Bankerne synes heller ikke, at det er en god ide, dels fordi de selv lever godt af leasing/bilfinanciering og – værre for os alle – at brugtvognmarkedet kan falde sammen, så restgælden i bilerne pludselig overstiger handelsværdien mange gange!